Bairds Tapir i Corcovado: Størrelse, Vægt, Gribesnabel og Regnskovens Gartner

At vandre ved daggry langs de skyggefulde stier ved Sirena Biologiske Station i Corcovado Nationalpark og pludselig stå ansigt til ansigt med en Bairds tapir (Tapirus bairdii) føles som at træde millioner af år tilbage i tiden. Som et levende fossil med rødder over 20 millioner år tilbage er denne fredelige kæmpe det mest imponerende landpattedyr i Mellemamerika.

Størrelse, Vægt & Evolutionære Slægtninge

Med sin tøndeformede, kileformede krop er tapiren skabt til at trænge lydløst gennem tæt regnskovsvegetation. Huden på nakke og skuldre er næsten tre centimeter tyk og modstår biddet fra en jaguar.

Selvom den ligner et forvokset vildsvin, hører tapiren til de u聯繫tåede hovdyr (Perissodactyla). Dens nærmeste nulevende slægtninge er næsehorn og heste. Den har fire tæer på forfødderne og tre på bagfødderne, som spredes for at bære den tunge krop i mudret jord.

Gribesnablen & Rollen som 'Regnskovens Gartner'

Tapirens mest markante kendetegn er dens kødfulde gribesnabel: En sammenvoksning af overlæbe og næse styret af kraftige muskler. Med denne snabel griber den efter saftige blade og samler nedfaldsfrugt.

Biologer kalder tapiren for „Corcovados gartner”. Fordi den sluger store frugter og spreder intakte frø over store afstande i næringsrig gødning, sikrer den overlevelsen for regnskovens mægtigste træarter.

Vandmelon-Kalve & Livet i Vandet

Efter 13 måneders drægtighed føder hunnen én enkelt kalv. I de første seks måneder har ungen et kamouflagedragt med hvide striber og pletter på mørkebrun pels – kendt som „vandmelondragten”, som skjuler den mod rovdyr.

Tapirer elsker vand. I middagsheden lægger de sig i floder med kun snabelspidsen over overfladen som en snorkel.